Skip to main content

Lokalforeningen Ligeværd – Herning, Ikast og Brande

Ligeværd er en forening med dybe rødder stiftet af ildsjæle i slutningen af 60’erne, som med tiden har udviklet en omfattende professionel organisation med fokus på alle livsområder for mennesker med særlige behov. Ligeværd gør en forskel.

Ligeværd er en enestående forening, der adskiller sig fra alle andre. Ligeværd er ikke en diagnoseforening men en forening med fokus på udfordringer på alle livsområder for mennesker med særlige behov.

Foreningen rummer således både unge med særlige behov, der har deres egen forening (UFL), forældre og pårørende i Landsforeningen Ligeværd, fagpersoner og professionelle i foreningens mange institutionsmedlemmer, efterskoler, højskoler, frie fagskoler, produktionsskoler, specialskoler og uddannelsessteder. Ligeværd har et vidt forgrenet samarbejde med andre foreninger og professionelle med interesse og kompetencer i området for unge med særlige behov.

Det er Ligeværds DNA – at omfavne alle livsområder, at sætte sine fodspor i de politiske dagsordener, der har betydning for mennesker med særlige behov, men også at arbejde konstruktivt for at finde nye veje og løsninger i samarbejde med såvel enkeltpersoner, foreninger og myndigheder.

Ligeværd er en forening i konstant og vedvarende dialog med omverdenen på alle vigtige livsområder for mennesker med særlige behov:

  • Skole
  • Uddannelse
  • Beskæftigelse
  • Boliger
  • Netværk og samarbejde
  • Sociale aktiviteter og fritidsliv
  • Forskning i udvikling af løsninger

Ligeværd har også, som det fremgår af hjemmesiden, ud over arbejdet i de enkelte medlemsorganisationer, løbende en række projekter med fokus på løsninger på udfordringer for såvel mennesker med særlige behov og deres pårørende som beskæftigelse, forældrekurser og netværk, inklusion, digitalt medborgerskab.

Det er Ligeværds DNA at arbejde for at gøre en reel og mærkbar forskel. Det er det vi er sat i verden for.

Kontakt

Lokalforeningen Ligeværd – Herning, Ikast og Brande
Kontakt Frivilligcenter Herning

© 2024 Frivilligcenter Herning.